Sådan bliver du ekspert i Canva

23.10.2024

Er du allerede godt i gang med at lave grafisk design i Canva, men mangler du de sidste tips til, hvordan du kan bruge programmet mere professionelt, tidsoptimeret og strategisk?

Grafiker Line Saksager Christensen | Foto: Kristian Holm

Grafiker Line Saksager Christensen | Foto: Kristian Holm

På dette kursus tager vi dig igennem de mest nyttige funktioner i Canva, de nyeste funktioner i programmet, og hvordan du arbejder strategisk med varemærkesæt og -skabeloner.

Du får også en indføring i, hvordan du kan bruge de nyeste AI-værktøjer.

Du får mulighed for at videreudvikle skabeloner til dine SoMe-indsatser og præsentationer, så du får en rød tråd i dine grafiske designs og kan spare værdifuld tid.

På dette kursus går vi blandt andet i dybden med:

  • Nyttige funktioner.
  • Varemærkesæt og varemærkeskabeloner.
  • Tips til gode genveje.
  • Hvordan du kan bruge AI-værktøjerne i Canva til at optimere dine designs.

Det kan du efter kurset:

  • Bruge Canva mere strategisk og professionelt.
  • Lave grafisk design hurtigere og nemmere.
  • Ensrette dine grafiske designs.
  • Nå bredere ud til dine målgrupper med dine budskaber.

Niveau: Vi forestiller os, at du:

  • Muligvis deltog i kurset: Sådan bliver du en bedre designer den 29. Oktober hos Kreds 1.
  • Har arbejdet +25 timer i Canva og bruger programmet jævnligt.

Underviser:
Line Saksager Christensen er indehaver af virksomheden, Markable, der til dagligt rådgiver og hjælper virksomheder med kommunikation og markedsføring.
Når Line ikke sidder i et kundemøde eller er begravet i strategiudvikling, underviser hun i forskellige faglige emner i virksomheder, på uddannelsesinstitutioner og hos fagforeninger.

Line har læst kommunikation på Aalborg Universitet, er uddannet Grafisk Designer fra Skolen for Visuel Kommunikation, har en marketinguddannelse fra KEA og er uddannet projektleder med certificering i PRINCE2.

Tid og sted:
Torsdag den 21. november 2024, kl. 17 – 19 i Cinemateket i København.

Onlinetilmelding.

Dette arrangement er for dig, som er medlem af Kreds 1. Det er gratis, men der reserveres kr. 200 på din konto til no-show-fee, som fastholdes ved udeblivelse og ved afbud efter fristen, som er den 18. november 2024 Kredsen byder på en forfriskning og en sandwich i forbindelse med arrangementet.

 

Arkiver