Webinar: Automatisering i praksis – sådan laver du din helt egen AI journalist

12.09.2024

Efter opfordring fra medlemmer, der deltog i webinaret ‘Sådan automatiserer du ChatGPT til at arbejde for dig 24/7/365’, følger her en opfølgning, hvor vi trin for trin gennemgår, hvordan et simpelt automatiseringseksempel sættes op – alle kan være med.

Claus Nygaard / Privatfoto

På dette webinar vil Claus Nygaard demonstrere, hvordan du kan skabe din helt egen AI-journalist, der automatiserer produktionen af tekster.

Claus bygger AI-journalisten fra bunden, hands-on, og du får en praktisk gennemgang af, hvordan du kan bruge værktøjer som ChatGPT og DALL-E3 og koble dem til din hjemmeside eller sociale medier vis API-integration.

Du vil lære:

  • Hvordan du opsætter en AI til at producere journalistiske tekster.
  • Hvordan du kan automatisere research, dataindsamling og skrivning af forskellige indholdstyper.
  • Hvilke API’er og teknologier der gør det muligt at strømline indholdsskabelse, så du kan fokusere på det kreative arbejde.
  • Hvordan du kan tilpasse AI’en, så den leverer skræddersyet indhold, der matcher din tone og stil.

Det er ikke en forudsætning at du deltog ved det første webinar. Alle kan være med.

Oplægsholder:
Claus Nygaard har arbejdet med strategisk ledelse og digital transformation i næsten 30 år. Han er professor på Institute for Learning in Higher Education og direktør i cph:learning, hvor han rådgiver virksomheder om at forene teknologi og menneskelige ressourcer for at skabe effektive, bæredygtige løsninger. Siden december 2022 har han arbejdet intensivt med ChatGPT og AI, og har hjulpet virksomheder med at automatisere indholdsproduktion og optimere deres arbejdsprocesser. Claus har udgivet over 30 bøger og er kendt for sin evne til at gøre komplekse emner let forståelige og anvendelige i praksis.

Webinaret er for alle kreds-medlemmer.

Tid og sted:
Online mandag den 21. oktober 2024, kl. 17 – 18.

Onlinetilmelding her.

Arkiver