IS-terrorist eller dansk nationalhelt?

1.05.2024

Hvordan afdækker man som journalist sager, der vedrører Danmarks nationale sikkerhed og hemmeligheder? Og hvor skal man passe særligt på?

I den anmelderroste bog Samsam fortæller Ahmed Samsam sin historie om sit liv som uncover-kriger i den syriske borgerkrig udsendt af det danske efterretningsvæsen. Samme myndigheder, der ikke kom Samsam til udsætning, da han blev dømt og fængslet for terrorisme i Spanien. En sag, hvor der ifølge tidligere departementschefer: ”tegner sig et billede af en usædvanlig tilsidesættelse af almindelig retssikkerhed i Danmark; tilmed et justitsmord.”

Journalist Jens Anton Bjørnager / foto: Thomas Howalt Andersen

Journalist Jens Anton Bjørnager / foto: Thomas Howalt Andersen

Journalist Jens Anton Bjørnager står bag bogen og den række af artikler, som Berlingske offentliggjorde og dermed fik sagen til at rulle i Danmark.

Ahmed Samsam stiller også op
Samsam-sagen er blevet en del af et spind af opsigtsvækkende lignende forhold, der blandt andet tæller fængslingen af den tidligere FE-chef Lars Findsen og sigtelserne mod en række efterretningsfolk og den tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen.

Et dybt kompleks plot med stor fare for at træde forkert. Efter en gennemgang af sagen fortæller Jens Anton, hvordan han greb sagen an som journalist og hvilke barrierer, han mødte han på sin vej. Ahmed Samsam har også takket ja til at deltage og fortælle mere om sine oplevelser med den danske retssikkerhed.

Tid og sted:
Onsdag den 5. juni, kl. 17 – 19 i Kosmopol, Fiolstræde 44.

Du skal være medlem af Kreds 1 for at deltage. Det er gratis, men der reserveres kr. 100 på din konto til no-show-fee, som fastholdes ved udeblivelse og ved afbud efter fristen. Frist for afmelding er den 30. maj 2024.

Onlinetilmelding her.

Arkiver