AI billedgenerering: Kreativ renæssance eller professionens død?

25.01.2024

Hvad er implikationerne af kunstig intelligens for journalister, fotografer og grafiske designere?

Foto: Morten Rockford Ravn

Morten Rockford Ravn

Morten Rockford Ravn

Morten Rockford Ravn, som har baggrund som billedkunstner, underviser i dag nogle af landets største mediehuse og kreative bureauer i, hvordan de kan implementere “tekst til billede”-generativ kunstig intelligens i relation til deres arbejde.”

Ved at have kørt mere end 100.000 prompts igennem har han dannet et forkromet overblik over det nye, kryptiske landskabs muligheder og begrænsninger.

Oplægget tager afsæt i de erfaringer, han har gjort sig på rejsen, med henblik på at afsøge, hvad der i dag er muligt, og hvordan generativ kunstig intelligens har potentialet til at skabe en kreativ renæssance.

Oplev “live prompting”, hvor fotorealistiske billeder tager form på minutter.

Efter oplægget, som giver en overordnet introduktion til det nye landskab omkring generativ kunstig intelligens i relation til billedgenerering, vil der være mulighed for at få besvaret spørgsmål omkring teknologien.

Er der fare for at blive erstattet af kunstig intelligens? Hvordan bruges det nye redskab bedst muligt, og hvad er de etiske implikationer?

Læs mere om Morten Ravn her.

Tid og sted:
Torsdag den 29. februar, kl. 16:30 – 18:30 i Cinemateket.

Dette arrangement er for medlemmer af Kreds 1 og det er gratis, men der reserveres kr. 100 på din konto til no-show-fee, som fastholdes ved udeblivelse og ved afbud efter fristen, som er den 22. februar.

Onlinetilmelding her.

Eksempler på Mortens arbejde:

 

Arkiver