En korrespondents hverdag i Tokyo

28.01.2018

Journalist Asger Røjle Christensen / Foto: Privat

Journalist Asger Røjle Christensen / Foto: Privat

Situationen efter Fukushima-ulykken, den komplicerede østasiatiske geopolitik, de kommende olympiske lege i byen, eventyrlige teknologiske opfindelser, de unges stigende interesse for japansk popkultur og ikke mindst Japans opkomst som et populært rejseland for danske turister skaber hele tiden gode historier, der kan fortælles på alle mulige platforme.
Journalist, forfatter, foredragsholder, studieturs-arrangør og rejseleder Asger Røjle Christensen har i mere end 30 år beskæftiget sig med Japan og boet ti år af sit liv i Tokoyo.

Det er ikke alt sammen journalistik i snæver forstand – det handler også om at give interesserede danskere større viden og forståelse for et samfund, som er fjernt i både geografisk og mental forstand, men som ikke desto mindre hele tiden på mange forskellige måder kommer tæt på.

Senest har hans bog ”Seikatsu – japansk hverdag” fået fine anmeldelser og solgt pænt i julehandelen.

Asger vil mødes med kolleger i til en snak om 30 års professionelt og privat liv med Japan og japanere. En snak om, hvordan han – med hiv og sving – har kunnet overleve som korrespondent i landet før og nu.

Tid & sted:
Onsdag den 7. februar klokken 17-19 i Kosmopol, Filostræde 44.

Arrangementet er for medlemmer af Kreds 1. Det er gratis at deltage, men der betales no-show-fee ved manglende fremmøde eller afbud efter fristen. Frist for afbud er tirsdag den 31. januar 2018.

Onlinetilmelding her.

Journalist, forfatter, foredragsholder, studieturs-arrangør og rejseleder Asger Røjle Christensen / Foto: Privat

Journalist, forfatter, foredragsholder, studieturs-arrangør og rejseleder Asger Røjle Christensen / Foto: Privat

Arkiver