Bornholm: Skru op for gejsten

12.06.2018

Mikael Kamber, journalist og nyhedsvært på TV2 / Fotograf: Kim Vadskær

Mikael Kamber, journalist og nyhedsvært på TV2 / Fotograf: Kim Vadskær

– et foredrag med Mikael Kamber om en lavpraktisk metode til at skrue op for arbejdsglæden

Glade arbejdspladser er ikke bare gladere end de andre. De er også mere succesfulde.

Du får en indsprøjtning med inspiration og humor, når Mikael Kamber fortæller om den nyeste viden om de faktorer, der skaber arbejdsglæde.

Og nej, arbejdsglæde opstår ikke ved, at kantinen serverer gourmet-mad, og alle får dyre julegaver. Arbejdsglæde handler først og fremmest om konkret adfærd – som fx.:

  • hvordan I siger godmorgen
  • hvordan I brokker jer og reagerer på fejl
  • hvordan I anerkender hinanden og håndterer jeres succeser

I foredraget får du indblik i, hvorfor det er afgørende at ramme en sund balance mellem det positive og det negative i hverdagen. Du kommer også selv til at bidrage undervejs, for du skal være med til at identificere de former for adfærd, som I med fordel kan skrue op og ned for på netop din arbejdsplads.

Inden foredraget er forbi, har du besluttet, hvad der allerede i morgen bliver dit første skridt på vejen mod større arbejdsglæde. Og du ved, hvordan du og dine kolleger laver en lavpraktisk plan, der holder jer på sporet, også på en grå mandag.

Foredraget bygger på dokumenteret forskning og Mikael Kambers bøger ”STÆRKERE” og ”Vi er bedst, når vi er glade”.

Tid og sted:
Torsdag den 23. august, kl. 18 – 20 på Rønne Bibliotek.

Mikael Kamber (f. 1967) er journalist og nyhedsvært på TV2. Han holder desuden foredrag og kurser om arbejdsglæde, ledelse og positiv psykologi, og han har trænet mange hundrede ledere og medarbejdere i at arbejde med styrker. Han har skrevet bøgerne ”STÆRKERE” og ”Vi er bedst, når vi er glade” og har taget uddannelsen Certificate in Positive Psychology (CIPP) i USA. Mikael Kamber har en fortid som topleder, både som adm. direktør og chefredaktør for JydskeVestkysten og mediedirektør i DR.

Onlinetilmelding til Skru op for gejsten.

Arrangementet er for medlemmer af Kreds 1 og det er gratis. Der bydes på en sandwich i forbindelse med arrangementet.

Arkiver