Tid & Sted:
Onsdag den 15. november kl. 17.00-19.00 i Cinemateket.
Podcast – dit nye marked?
I disse år kaster mediehuse, virksomheder, organisationer og enkeltpersoner sig over podcasting. Interessen har ikke toppet endnu. Men er der penge i det? Podcasts er jo gratis for lytterne? Kan vi som journalister og kommunikationsfolk tjene penge på podcasting? Hvordan griber vi det an?
Karin Høgh giver sine bud på, hvordan vi kan byde ind med vores kompetencer og erfaringer med produktion af journalistik, interviews, reportager og storytelling.
Karin Høgh er selv journalist, men specialiserede sig i podcasting, da mediet kom frem for 13 år siden. Hun podcaster selv, er podcasting-konsulent og ved, hvordan man bygger en podcast op.
Læs mere om hendes virksomheder her; Podconsult og coSounds
Arrangementet er for medlemmer af Kreds 1 og det er gratis. No-show-fee på kr. 100 betales ved afbud efter onsdag den 8. november eller ved udeblivelse.