Drink & Debat: Er der stemmer i naturen?

6.10.2017

Nikolaj Kirk

Nikolaj Kirk / Foto: Privat

Nikolaj Kirk har via Facebook fået lavet en hel kampagne om kampen for bevaring af Amager Fælled.

Kom og hør naturelsker, Bryggeboer og kok Nikolaj fortælle, hvad der er lykkedes rent kommunikativt, og hvornår budskabet er blevet svækket i kampens hede.

For hvordan giver man en kødfarvet orkide, kridtugle eller nattergal en stemme, når de færreste journalister interesserer sig for den danske flora og fauna?

Det spørgsmål har Nikolaj stillet sig selv for at redde den truede, unikke natur på Amager Fælled, hvor Københavns Kommune havde planer om at bygge.

Nikolaj Kirks Facebook-side har gjort mere end en halv million potentielle vælgere opmærksomme på kommunens planer og konsekvenserne heraf. Facebooksiden, som blev til en hel kampagne, styres på bedste vis af Nikolaj og en gruppe frivillige lokale naturelskere.

Resultat: Overborgmesteren undersøger nu alternativ beliggenhed.

Det foregår fredag den 27. oktober klokken 17-18, Library Bar, Hotel Plaza.

Arrangementet er for medlemmer af Kreds 1 og det er gratis. No-show-fee på kr. 100 betales ved afbud efter onsdag den 25. oktober eller ved udeblivelse.

Onlinetilmelding her.

 

Arkiver