Hvor skal nyhedsmedier og journalister lægge deres kræfter lige nu?
Midjourney, ChatGPT og Dall-E – hvor bør fokus være? Som vi nok alle har bemærket, tager udviklingen af AI-baserede værktøjer for tiden mange store og pludselige spring. Maria Prohazka tager temperaturen på dagen og vælger det mest oplagte billedværktøj at benytte netop nu.
Det bliver “hands-on” og på et forholdsvis højt niveau med god fart på.
Du vil lære:
- Hvordan du genererer billeder med AI.
- Hvordan du redigerer billeder med AI.
- Hvilke forholdsregler du skal tage i forhold til ophavsrettigheder.
Hvis du ikke tidligere har prøvet at lave billeder ved brug af AI, kan du stadig deltage. Der vil være masser at arbejde videre med bagefter.
Webinaret varer en time (45 minutter + spørgsmål).
Maria Prohazka er founder og CEO for det visuelle kreative bureau, Levende Streg. Hun er autodidakt illustrator, animator og AI kunstner og har undervist både i folkeskolen, ungdomsskolen og forskellige efteruddannelser i sine unge år.
Hun har Youtube-kanalen, Levende Streg, hvor du kan følge hendes færd efter viden om AI-værktøjer som passer ind i et kreativt workflow – og hvordan man bruger dem som kreative superkræfter.
Tid og sted:
Online tirsdag den 2. april, kl. 17 – 18.
Webinaret er for medlemmer af Kreds 1 og det er gratis at deltage.