Podcasten som digitalt visitkort

21.02.2023

Mød Dorte Palle fra Rakkerpak Produktions mm.

Det er som om, alle skal have en podcast i disse tider, men det er der også rigtig gode grunde til.
For podcasten skaber synlighed og åbner nye muligheder på en måde, der banker gode gamle visitkort af banen.

Rakkerpak Produktions / Foto: Tor Arnbjørn

Rakkerpak Produktions / Foto: Tor Arnbjørn

At skabe din helt egen podcast er din enestående mulighed for at lave noget om netop det emne, der interesserer dig.
Hvor du kan få lov til at nørde igennem i dybden med lige præcis din specialviden og spidskompetence.
Og hvor du markerer dig tydeligt i forhold til din målgruppe, din kommende arbejdsgiver eller til de samarbejdspartnere, du gerne vil tiltrække.

Kom og mød podcaster og grundlægger af Nordic Podcast Academy og Rakkerpak produktions Dorte Palle og hør om hendes egne erfaringer og cases fra hendes mangeårige arbejde med at hjælpe med at lave netop den podcast, der passer til dig og dit brand.

Tid og sted:
Onsdag den 12. april, kl. 17-19 i Cinemateket.

Arrangementet er for medlemmer af Kreds 1 og det er gratis. Dog betales no-show-fee på kr. 100 ved afbud efter den 5. april. Derfor skal du angive kortoplysninger ved tilmelding.

Kreds 1 byder på en sandwich og en forfriskning i forbindelse med arrangementet.

Onlinetilmelding her.

 

Arkiver