Forelsket i eventyret

21.02.2023

Tag med på Helle Majs og Jørn Stjerneklars forunderlige Afrika-trip

Jørn Stjerneklar på arbejde i DR Congo, hvor han tilrettelægger og fotografere for ¨Det Danske Kongo-Æventyr’, en filmtrilogi til DR2 / Foto: Peter Tygesen)

Helle Maj med to samburu-kvinder ved korrespondenternes foretrukne oase i Kenya – en lille manyatta (boplads) med navnet Lugulus. (Foto: Jørn Stjerneklar)

De har set mere død, end godt er. Har været tæt på selv at miste livet flere gange. De har så også oplevet mere skønhed end de fleste af os. Fotograf Jørn Stjerneklar satte sine ben på det afrikanske kontinent første gang i 1980 og blev umiddelbart forelsket. Syv år senere forelskede han sig også i journalist Helle Maj. Sammen skabte de freelancebureauet Mayday Press og har lige siden boet, rejst og rapporteret fra Afrika syd for Sahara for stort set alle danske medier. Om sine mere end 40 år oplevelser på kontinentet har Stjerneklar nu skrevet bogen: ‘Hjertet glemmer ikke, hvad øjet har set’, som udkommer den 17. april 2023 på Lindhardt og Ringhof.

Helle Maj og Jørn Stjerneklar 2022 / Foto: Jørn Stjerneklar (selvudløser)

Helle Maj og Jørn Stjerneklar 2022 / Foto: Jørn Stjerneklar (selvudløser)

Helle Maj og Jørn Stjerneklar 1992 / Foto: Jørn Stjerneklar (selvudløser)

Helle Maj og Jørn Stjerneklar 1992 / Foto: Jørn Stjerneklar (selvudløser)

 

Farligt liv
Tre dage senere, den 20. april, kan du høre Maj og Stjerneklar fortælle med ord og billeder om deres forunderlige og stærkt underholdende, men også farlige liv som freelancere på et kontinent, hvor du sjældent ved, hvad der venter dig i morgen. Hvordan har de overlevet? Og er de afhængige af rejsen?

Tid og sted:
Cinemateket, torsdag den 20. april, kl. 17 – 19.

Arrangementet er for medlemmer af Kreds 1 og det er gratis. Dog betales no-show-fee på kr. 100 ved afbud efter den 17. april. Derfor skal du angive kortoplysninger ved tilmelding.

Kreds 1 byder på en sandwich og en forfriskning i forbindelse med arrangementet.

Onlinetilmelding her.

Arkiver