Skriver du om regnskab og økonomi? Kræver dit arbejde, at du skal kunne forstå og tale med om regnskaber på et fornuftigt niveau? Og skal du kunne gennemskue, hvad der gemmer sig i en årsrapport?
På dette andet webinar af ’Knæk et regnskab specielt for journalister’ dykker vi ned i årsrapportens tal. Vi ser på sammenhængen i regnskabet; Hvad indeholder resultatopgørelsen og hvilke elementer består balancen af. Hvad betyder det? Og hvad kan man læse ud af tallene? Kort sagt: Hvor er de ”varme punkter” i regnskabet?
Få styr på begreberne
Webinaret er også for dig der savner lidt mere styr på de mange begreber indenfor regnskabsforståelse og regnskabsanalyse som eksempelvis egenkapital, EBIT, afskrivninger, goodwill, immaterielle anlægsaktiver, kortfristet gæld og mange andre begreber – og ikke mindst sammenhængen imellem dem.
Oplæggene er i høj grad båret af case-eksempler for at få en bedre praktisk forståelse. Eksemplerne er hentet fra forskellige danske virksomheder og organisationer. Der lægges op til dialog med deltagerne.
Webinaret henvender sig til journalister og mediefolk, der skriver om og arbejder med regnskab uden nødvendigvis at have en uddannelse inden for området, og som dermed har behov for en øget regnskabsforståelse.
Oplægsholder på dette webinar er Sanne Marcus, som har arbejdet i kursusvirksomheden SUPPLEMENT AS siden 2008, hvor hun underviser og formidler indenfor områderne regnskab og økonomi, så det komplekse bliver til at forstå for mennesker uden en økonomisk baggrund. Herudover er hun også ansvarlig for økonomi og administration. Sanne har en bachelor fra CBS (International markedsføring) og er Cand. merc. fra CBS (Økonomistyring) med en kandidatafhandling i intellektuel kapital. Sanne har tidligere været ansat i danske og internationale virksomheder blandt andet hos Blockbuster Denmark som Financial Controller. Hendes kompetenceområder er i dag: Regnskab, økonomi, projektøkonomi og -styring, bogholderi samt studie- og eksamensteknik.
OBS: Dette webinar bliver ikke optaget og delt efterfølgende grundet ophavsrettigheder.
Tid:
Torsdag den 3. juni kl. 17 – 18:30.
Webinaret er for medlemmer af Kreds 1.