Africana – et alternativt portræt af et medie-misrøgtet kontinent

17.02.2020

Foto: Gyldendal

Foto: Gyldendal

Rebecca og Thomas har lige mødt hinanden og rejser sammen til Etiopien, hvor hun skal på opgave som radiodokumentarist for Radio24syv. Rebecca har rødder på kontinentet, hendes far er fra Ghana. Thomas føler sig rodløs, længes efter at lade sig omslutte af det fremmede, det mangfoldige. De har rastløsheden til fælles, og den trækker dem mod hinanden og fra hinanden, men gang på gang tilbage til Afrika, hvor de lytter til hinandens historier, og hvor unge stemmers rå fortællinger om the backway, den dødsensfarlige rejse over det afrikanske kontinent mod drømmenes Europa, kommer til at hjemsøge dem.

Africana er en vild, flimrende og sansemættet roman om et kærlighedsforhold, et kontinent og en måde at være til på: som rejsende. En fortælling om sort magi, racisme, myter og kulter – om rejsefæller og hustlere, opdagelsesrejsende og backway-rejsende, om rejsende i kunsten, i sindet og i Guds tjeneste, om dem, der tvinges til at rejse, og dem, der ofrer alt for det.

Kom og hør den prisbelønnede forfatter Thomas Boberg fortælle om sin drivkraft som forfatter, hans ideer, metoder og arbejdsdisciplin før en færdig bog ser dagens lys. Men også om et kontinent, der i Thomas optik bliver ganske forsømt i det danske – endsige internationale – mediebillede.

Tid og sted:
Tirsdag den 3. marts, kl. 17-19, Cinemateket.

Onlinetilmelding til ‘Africana’ den 3. marts her.

Bemærk, arrangementet er kun for medlemmer af Kreds 1 og det er gratis men der betales no-show-fee ved afbud efter fristen eller ved udeblivelse. Frist for afbud er tirsdag den 25. februar. Derfor skal du angive dine betalingsoplysninger ved tilmelding.

Arkiver