Drink & Debat: Valgår på de sociale medier

13.08.2018

Chefforsker på DJMX, Jakob Linaa Jensen, Foto: Christoffer Regild

Chefforsker på DJMX, Jakob Linaa Jensen, Foto: Christoffer Regild

Sociale medier spiller en stigende rolle i valgkampe, også i Danmark. Fra den spæde start i 2007, hvor Anders Fogh pralede med 5000 venner til det seneste valg, hvor sociale medier blev brugt strategisk af partierne, og hvor partisoldater kæmpede på Twitter under debatterne.

I dette oplæg giver chefforsker på DJMX, Jakob Linaa Jensen, et rids af brugen af sociale medier i danske valg, baseret på egen forskning, han fokuserer på det seneste valg og giver et par ideer til, hvad vi kan forvente os i det kommende valgår. Der lægges op til livlig diskussion og udveksling af ideer.

Profil: Jakob Linaa Jensen (ph.d.) er chefforsker i sociale medier ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Han har også i en årrække været lektor i medievidenskab ved Aarhus Universitet, hvor han fortsat er tilknyttet Center for Internetforskning. Hans forskningsinteresser omfatter politiske og sociale anvendelser af nye medier med særligt fokus på sociale medier samt udvikling af metoder til analyse af online data. Han interesserer sig også for politisk kommunikation, nyheder og nettets betydning for menneskelig kognition.

Tid & sted:
Fredag den 31. august, kl. 17-18, Cinemateket, Gothersgade 55.

Kreds 1 byder på en drink i forbindelse med arrangementet.

Onlinetilmelding her.

Bemærk, arrangementet er kun for medlemmer af Kreds 1 og det er gratis men der betales no-show-fee ved afbud efter fristen eller ved udeblivelse. Frist for afbud er den 27. august. Derfor skal du angive dine betalingsoplysninger ved tilmelding.

Arkiver