Kredskino: Spotlight

Del:
Se Oscarvinderen om Boston Globes Spotlight-gruppe med Kreds 1

København

16. marts 2016. 17.30 - 19.40
Arrangør: Kreds 1
Pris: No-show-fee

Natten til mandag vandt filmen Spotlight årets Oscar i kategorierne Bedste film og Bedste manuskript for historien om ’Boston Globes’ afsløring af den katolske kirkes mørklægning af en lang række pædofili sager.  

Kreds 1 inviterer i biografen hvor vi vil vise filmen efterfulgt af en forfriskning, inden alle går på påskeferie.

Filmen vises i Palads Bio onsdag den 16. marts, kl. 17.30 - 19.40.

Tilmelding:
Arrangementet er gratis og kun for medlemmer af Kreds 1 men du SKAL afgive kontooplysninger ved tilmelding. Ved udeblivelse eller afmelding efter onsdag den 9. marts opkræves et no-show fee på 100 kr. Der trækkes således IKKE noget gebyr fra din konto ifm. tilmelding. Beløbet indløses KUN, hvis du enten udebliver eller melder fra efter den oplyste dato.

Onlinetilmelding her.

Om filmen:
Filmen “Spotlight” er den sande historie om ’Boston Globes’ Spotlight gruppe af dybdeborende journalister, der i 2002 først chokerede byen, og siden resten af verden ved at afsløre den katolske kirkes systematiske mørkelægning af omfattende pædofili, der involverede flere end 70 præster.

Da den nyudnævnte redaktør, Marty Baron (Liev Schreiber) overtager ledelsen af the Globe i sommeren 2001, er en af hans første beslutninger at bede avisens Spotlight gruppe om at følge op på en notits om en lokal præst, der anklages for seksuelt at have misbrugt dusinvis af unge sognebørn over en periode på over 30 år.

Selv om de er fuldkommen klar over, at det vil få uoverskuelige konsekvenser at angribe den katolske kirke i Boston, begynder Spotlight redaktøren, Walter Robinson (Michael Keaton), journalisterne Sacha Pfeiffer (Rachel McAdams) og Michael Rezendes (Mark Ruffalo), og deres researcher, Matt Carroll (Brian d’Arcy James), at efterforske den betændte sag.

Efter møder med ofrenes advokat, Mitchell Garabedian (Stanley Tucci), interviews med mange voksne, der blev misbrugt som børn og en kompliceret jagt på sagens centrale, men juridisk båndlagte dokumenter, bliver det klart, at kirkens systematiske beskyttelse af de pædofile præster er langt mere omfattende, end nogen af dem havde forestillet sig.

Til trods for den katolske kirkes indædte modstand, herunder Bostons kardinal Law, offentliggør The Globe sit scoop i januar 2002, hvilket leder til en global kædereaktion og afsløringer af titusinder af pædofile præsters ugerninger over for mange generationer teenagere i mindst 200 andre byer over hele verden.
Filmen “Spotlight” bygger på den Pulitzer Prisvindende bog og var nomineret til seks Oscars, hvoraf den som sagt vandt to priser for Bedste film og Bedste manuskript.

Instruktør: Tom McCarthy
Manuskript: Josh Singer.

Se filmens trailer her: http://dk.filmtrailer.com/cinema/50136/spotlight

Relateret indhold

Ekstra Bladets praktikanter til Hong Kong, april 2016
Af Amanda Hind Alberts og Josephine Helbrandt
Læs mere
DR Kultur-praktikanter i Japan april 2016
En håndfuld af DR Kulturs journalistpraktikanter tog til Japan for at blive klogere på kulturen og medierne i landet langt mod øst.
Læs mere
Børsens praktikanter til Ukraine
Første dag stod på besøg hos til NTCU (National Television Center of Ukraine). Her bliver vi hilst velkommen Dima, der både arbejder som producer og journalist på deres nyhedsredaktion, hvor...
Læs mere

Relaterede nyheder

Kredskino: BUGS - forpremiere
Kan vi redde verden ved at spise insekter? Hvad skal der til for at de umiddelbart bæredygtige proteiner vinder indpas i den vestlige verdens køkken?
Læs mere
Mød manden bag Panama Papers
Frederik Obermaier, graverjournalist på Süddeutsche Zeitung, var sammen med kollega Bastian Obermayer den første, som fik kontakt med “John Doe” – den mystiske kilde bag mediehistoriens hidtil...
Læs mere
Velsmagsdommeri: Udfordringer og metode i gastronomisk kulturkritik
Der er restaurantanmeldelser overalt i både gamle og nye medier. Men hvordan kan man som journalist tillade sig at fælde dom over noget så personligt som modtagerens potentielle smagsoplevelse?
Læs mere

Arrangementer

Workshop - Job crafting
Genopfind dig selv som freelancer - og styrk din trivsel
Læs mere
Kredskino: BUGS - forpremiere
Kan vi redde verden ved at spise insekter? Hvad skal der til for at de umiddelbart bæredygtige proteiner vinder indpas i den vestlige verdens køkken?
Læs mere
STARTPAKKEN - (4 dage) forløb for nystartede selvstændige/freelancere
Drømmer du om at være din egen chef? Så søg optagelse på DJ STARTPAKKEN for selvstændige/freelancere og bliv klædt på til at være din egen forretning
Læs mere