Kredskino: Motley’s Law

Del:
Forpremiere og debat med Kimberley Motley, Nicole Horanyi og Carsten Jensen

København

25. januar 2016. 19.00 - 21.20
Arrangør: Kreds 1
Pris: No-show-fee

Kreds et inviterer til forpremiere på dokumentarfilmen Motley’s Law og vil i denne forbindelse sætte fokus på Afghanistan 15 år efter at den vestlige verden gik ind i landet og hvorfor vi i dag har glemt dem.

I panelet sidder den amerikanske forsvarsadvokat Kimberley Motley (i dag er den eneste vesterlænding der procederer i de afghanske retssale), instruktør Nicole Horanyi, samt forfatter og debattør Carsten Jensen.

Om filmen:
Kimberley Motley praktiserer jura i Afghanistan og andre steder i verden. Hun er den eneste udenlandske advokat, som har licens til at procedere i de afghanske retssale og bliver betragtet som en af de mest effektive forsvarsadvokater, der opererer i Afghanistan.

"Hun gik efter pengene, men det endte som en hjertesag"- Det er historien kort fortalt om Kimberley Motley, der i den grad har skabt overskrifter verden over med sit arbejde i Afghanistan.

Kimberley Motley har forladt sin mand og tre børn hjemme i USA, hun ser dem kun 2-3 måneder om året, for at arbejde som forsvarsadvokat i Kabul, hvor hun forsøger at få retssystemet til at fungere i overensstemmelse med den nye forfatning og de nye demokratiske love. Penge og prestigefyldte menneskerettighedssager har drevet hende i 5 år, men trusler og landets tilstand gør det sværere og sværere for Kimberley at fortsætte sit arbejde.

Den danske dokumentarist Nicole Horanyi har fulgt hende gennem næsten to år og giver med dokumentarfilmen ’Motleys Law’ et unikt kig ind i afghansk retspraksis. Det har både været farligt og udfordrende for den danske instruktør, som allerede er blevet hyldet for filmen i udlandet med blandt andet "Grand jury prize" på DOC NYC samt en pris på Europas største dokumentarfilms festival IDFA for "Best Female-Directed Documentary".

Tid og sted:
Mandag 25. januar kl. 19:00-21:10.
Gloria Biograf, Rådhuspladsen 59, Kbh. K

Efter filmen byder Kreds1 på en øl/vand.

Bemærk:
Arrangementet er GRATIS og kun for medlemmer af Kreds 1 men du SKAL afgive kontooplysninger ved tilmelding. Ved udeblivelse eller afmelding efter torsdag den 21. januar opkræves et no-show fee på 100 kr. Der trækkes således IKKE noget gebyr fra din konto ifm. tilmelding. Beløbet indløses KUN, hvis du enten udebliver eller melder fra efter den oplyste dato.

Tilmelding:
Onlinetilmelding her.

---- 

Kimberley Motley, forsvarsadvokat Kabul:
Motley er opvokset i et barskt kvarter i Milwaukee fyldt med kriminalitet og fattigdom. Hun blev allerede fra en tidlig alder interesseret i jura. Uden midler hjemmefra kæmpede hun sig vej til universitetet.

I 2008, efter at have arbejdet som offentlig forsvarer i Milwaukee i fem år, tog Motley til Afghanistan. Oprindeligt som en del af et ni-måneders juridisk uddannelses-program, drevet af U.S. State Department, for at træne afghanske advokater. Her lærte hun, hvordan love, der var til for at beskytte befolkningen, blev brugt alt for sjældent, mens grove og illegale strafudmålinger blev brugt som det passede den enkelte dommer. Men Kimberley lærte også at nogle af de eksisterende retssystemer, som for eksempel en ”Jirga”, som ofte bruges i landområder, kunne være lige så retfærdige og effektive som de nævningesager, som vi kender fra Vesten.

I 2009 besluttede hun sig for at åbne en privat praksis i Kabul. Hendes mål var på den ene side at få afghanerne til at overholde deres egne love og yde retfærdighed uden korruption. På den anden side at støtte op om de systemer, som hun mente var retfærdige og som rent faktisk fungerer. Hun anmodede om en licens til alle tre retsinstanser – og fik som den første og hidtil eneste vesterlænding lov til at procedere i det afghanske retssystem.

Siden 2014, hvor de amerikanske tropper begyndte deres tilbagetrækningen fra Afghanistan, er det i stigende omfang blevet farligere for udlændinge at operere i Afghanistan. Som et resultat heraf, har Motley nedtrappet sine aktiviteter i landet, men praktiserer nu jura mange andre steder i verden.

Nicole Horanyi, instruktør:
Nicole Nielsen Horanyi er uddannet dokumentarfilmsinstruktør fra Den Danske Filmskole i 2007. Siden 2010 har Nicole arbejdet som ekstern lærer ved Den Danske Filmskole, dokumentar afdelingen. Blandt hendes produktioner er Motley’s Law, 2015, Naked, 2014, Au Pair, 2011, The Soccer Girls, 2010, The DeVilles, 2009, Mr. P, 2007, som var hendes afgangsfilm fra Den Danske Filmskole.

Carsten Jensen, forfatter og debattør:
Carsten Jensen blev i 1980'erne et kendt navn i Politikens spalter, hvor han lavede samfundskritiske essays, artikler og reportager. Han har desuden været tilknyttet Dagbladet Information, Politiken, Aktuelt, Ekstra Bladet og Morgenavisen Jyllands-Posten. Fra 1985-1990 var han redaktør af tidsskriftet Fredag.

I 1997 fik Carsten Jensen Boghandlernes Gyldne Laurbær for rejseberetningen Jeg har set verden begynde. I 2001 blev han adjungeret professor i kulturanalyse ved Det Humanistiske Fakultet, Syddansk Universitet og han var fra 2000-2003 medlem af Det Kulturelle Vismandsråd. Han har siden modtaget utallige priser for sit forfatterskab bl.a. P2s romanpris, Danske Banks Litteraturpris, for Vi, de druknede. og Olof Palme-prisen fordi han "i ord og handling har kæmpet for de svage og sårbare i sit eget land og rundt omkring i verden". I 2010 modtog han Ebbe Kløvedal Reichs demokratistafet fra tidligere PET-chef Hans Jørgen Bonnichsen.
(Ref. Wikipedia).

Relateret indhold

Ekstra Bladets praktikanter til Hong Kong, april 2016
Af Amanda Hind Alberts og Josephine Helbrandt
Læs mere
DR Kultur-praktikanter i Japan april 2016
En håndfuld af DR Kulturs journalistpraktikanter tog til Japan for at blive klogere på kulturen og medierne i landet langt mod øst.
Læs mere
Børsens praktikanter til Ukraine
Første dag stod på besøg hos til NTCU (National Television Center of Ukraine). Her bliver vi hilst velkommen Dima, der både arbejder som producer og journalist på deres nyhedsredaktion, hvor...
Læs mere

Relaterede nyheder

Kredskino: BUGS - forpremiere
Kan vi redde verden ved at spise insekter? Hvad skal der til for at de umiddelbart bæredygtige proteiner vinder indpas i den vestlige verdens køkken?
Læs mere
Mød manden bag Panama Papers
Frederik Obermaier, graverjournalist på Süddeutsche Zeitung, var sammen med kollega Bastian Obermayer den første, som fik kontakt med “John Doe” – den mystiske kilde bag mediehistoriens hidtil...
Læs mere
Velsmagsdommeri: Udfordringer og metode i gastronomisk kulturkritik
Der er restaurantanmeldelser overalt i både gamle og nye medier. Men hvordan kan man som journalist tillade sig at fælde dom over noget så personligt som modtagerens potentielle smagsoplevelse?
Læs mere

Arrangementer

STARTPAKKEN - (4 dage) forløb for nystartede selvstændige/freelancere
Drømmer du om at være din egen chef? Så søg optagelse på DJ STARTPAKKEN for selvstændige/freelancere og bliv klædt på til at være din egen forretning
Læs mere
Karriereudvikling for dig i job
Det går jo meget godt. Du har jo et arbejdsliv, som mange ville misunde dig. Og du er erfaren og kompetent, til det du gør.
Læs mere
Nyuddannet – Skab din karriere
Kurset henvender sig til dig, der er uddannet indenfor det seneste år, og som ønsker at lande det første job eller at sætte retning på karrieren.
Læs mere